Marianne Goth Kristensen

Jeg hedder Marianne og er 62 år gammel. Jeg er gift med Henrik på 6. år. Vi mødtes i 2008. Vi bor sammen med vores dejlige broholmer tæve Freya i Karlslunde på Sjælland.

Jeg stoppede med at arbejde i maj 2015 og er nu hjemmegående og har derfor tid til min nye hobby, nemlig vævning.

Og hvordan opstod så denne hobby. Jo ser du jeg fik en ny svigermor, som jeg mødte første gang i 2009. Første gang jeg besøgte hende i København, i hendes lejlighed, blev jeg mødt med den største væv jeg nogensinde har set. Den stod midt i hendes stue. Og det flotteste tørklæde var ved at blive vævet på væven. Jeg var helt solgt og det kriblede i fingrene og jeg vidste bare jeg måtte lære dette skønne håndværk.

Så efter en masse vævesnak med svigermor som i øvrigt hedder Tove Goth, anbefalede hun mig at købe en skaftevæv. 

Min første skaftevæv købte jeg brugt hos en dame i Roskilde som Tove kendte. Tove kom så hjem til mig og lærte mig at sætte væven op, og så var jeg i gang.

Her er fotos fra min første væv og mit væveværelse som det så ud 2012.

Jeg købte så en ny brugt væv sommeren 2015 en Lervad 7 skaftevæv, med 6 tramper og 6 skafter. Den er jeg helt vild glad for. Der ligger fotos under fotoalbum, hvor du kan se min nye væv.

August 2015 startede jeg på Kornloftets væveskole i Sorø for at tillære mig en masse omkring vævning. Og her har jeg efter 3 sæsoner lært en masse omkring vævning og fået en masse nye væve veninder og det er guld værd.

Håber du af ovenstående er blevet lidt klogere på hvem MGK design er.Vinker