Løbbindings kursus med Anne Birgitte Beyer

Jeg har deltaget i et par kurser i løbbinding med Anne Birgitte Beyer.

Det er en fantastisk hobby og Anne Birgitte er så inspirerende og dygtig, så alle kan være med.

Desværre er det en hobby jeg ikke får gjort så meget ved, da jeg jo har mange hobbies.

Men dejligt at tage det frem engang imellem og løbe en lille skål. Det hygger jeg mig med.

 

Se evt. kursuskalender på Anne Birgittes hjemmeside.

Taske skindkursus med Lizzie Røpke

Jeg har deltaget i et enkelt skindtaske kursus i Maribo. Afholdt hos " Hos Poulsen " og underviser var Lizzie Røpke.

Fantastisk kursus, Lizzie er meget dygtig og inspirerende. Man har mulighed for at væve egne stoffer, man kan tage med og sy ind sammen med skind.

Jeg glæder mig til sidst i marts 2021 hvor endnu et weekend kursus venter. ( aflyst af flere gange grundet Corona )

Sykurser hos " Hos Poulsen " i Maribo

Jeg har deltaget i en del sykurser hos Linda Poulsen i Maribo, som har garn og stof butikken " Hos Poulsen " 

Linda er en frisk, dygtig og kompetent syerske og det er meget hyggelige sykurser, kan varmt anbefales.

Og så er det ligesom at komme ind i en slikbutik, Linda har det meste i butikken.

Kornloftet`s væveskole i Sorø.

Mit første projekt på Kornloftets vævestue.

 

Skal man lære at væve, er det en god ide, at starte på en rigtig væveskole.

Så jeg gik på nettet og fandt www.kornloftet.dk en dejlig væveskole som ligger i Sorø. Jeg har deltaget i  9. sæsoner på skolen og er blevet undervist først af Grethe Rasmussen og bagefter af Mia Marquard. Begge utrolige dygtige underviser. Både teori og vævning. Kan varmt anbefales. Lige nu får jeg ikke undervisning, men arbejder udfra det jeg har lært indtil videre.

Jeg har også købt et væveprogram weavepoint, men da det er på svensk eller engelsk kan det være lidt svær at komme i gang selv, på grund af alle fagordene. Så jeg var heldig at Jytte Bertelsen som har Greve væveskole, fik et kursus op at stå i februar 2019. Så nu går det langt bedre at bruge programmet.

Jeg har deltaget i et garn kursus hos Jytte Bertelsen på Greve Væveskole.

Jeg er også glad for de vævegrupper jeg har meldt mig ind i på Facebook. Her kan man hurtigt stille et tvivlspørgsmål og få hjælp og dele erfaringer med andre. Så dejligt.

Så en tak her til alle som gør min vævning til en dejlig oplevelse som jeg hygger mig så meget ved.